Den frivillige forening Danish Obstacle Course Racing Association (i det efterfølgende benævnt “DOCRA”) udgør en del af Danish Obstacle Course Racers (DOCR).

DOCRA blev stiftet og registreret den 18. august 2015 (CVR: 36990546). DOCRA er en frivillig og uafhængig non-profit forening, hvis overordnede formål er at fremme udøvelsen af dansk forhindringsløb.

DOCRA arbejder for at sikre udviklingen af forhindringsløb som sport og for at skabe de bedst mulige betingelser for sportens udøvere. DOCRA arbejder for at fremme dansk forhindringsløb på politisk niveau, for at få forhindringsløb anerkendt som en officiel sport, og endeligt for at fremme optagelse i Dansk Idrætsforbund. DOCRA er desuden ansvarlige for de skandinaviske kvalifikationsløb til Europamesterskaberne i OCR samt DM-ligaen(www.ocrdm.dk)

DOCRA er for alle, der har interesse i forhindringsløb, og som kan tilslutte sig foreningens værdigrundlag og vedtægter.

Vil du gerne være en del af fællesskabet? Meld dig ind i dag.