mandag, 26 oktober 2015 12:00

Boganmeldelse af Spartan up!

Skrevet af Claus Dietz

Titel: Spartan up!

Forfatter: Joe De Sena

Sprog: Englesk (Men letlæselig)

Pris: ca. 10 USD

Hvor: Bogen kan blandt andet købes på: Amazon

Joe De Sena er manden bag Death Race og Spartan Race. Han har nogle helt særlig synspunkter om, hvordan vi mennesker bør leve. Bogen skulle oprindeligt have heddet “Spartan the fuck up!”, men det gik redaktøren ikke med til. Bogens tema er selvudvikling set med Joe’s øjne.

De Sena skriver meget om begrebet “Grit”. Grit kan bedst oversættes til “vedholdenhed”. Bogen tager udgangspunkt i hans eget liv og beskriver, hvad der fik ham til i første omgang at lave Death Race og senere hen Spartan Race. Filosofien bag Spartan Race er nemlig, at racet skal afspejle livet. Bogen giver perspektiver og bud på, hvordan man i livet vil møde modstand og forhindringer, og der drages paralleller mellem livets udfordringer (eller forhindringer) og tilgangen til at forcere en forhindring i et OCR-løb. Et af bogens omdrejningspunkter er, at “hvad du gør, når du møder disse forhindringer, fortæller noget om dig, som person”.

Som OCRacer vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvilke “praktiske” tanker, der ligger bag et Race, og hvorfor man har udvalgt de udfordringer, som er på ruten. Samtidig kan jeg tilslutte mig mindsettet beskrevet i bogen langt hen ad vejen. Bogen har også hjulpet mig med at finde nogle svar på, hvad det er, der tiltrækker mig ved sporten. Blandt andet hvordan referencerammer bliver rykket og hvordan man bliver stærkere ved at teste sig selv imod større udfordringer.

I bogen får man også en del tips til, hvordan Spartans vil træne op til et race. Dette er dog langt fra bogens hovedfokus. Blandt andet forklarer De Sena, hvorfor man ikke bør specialisere sig, men hele tiden arbejde med sine svagheder. Han beskriver, hvorfor man ikke behøver at løfte 200 kg, men bør starte sin dag med 100 burpees.

Der hvor bogens ellers fine pointer kammer over, og bliver lidt for meget for mig, er, når Spartan filosofien næsten bliver en religion. Udover at bogen naturligvis opfodrer læseren til at deltage i Spartan Races og følge “the spartan diet” (som selvfølgelig er økologisk), er der i bogen også en “spartan måde” at opdrage dine børn på, og opskriften på lykke er selvfølgelig også med.

Bogen indeholder mange tips til, hvordan man bliver en bedre OCRacer og hvordan man forbedrer sit liv generelt. Der er en del livsregler for Spartans, som er beskrevet i The Spartan Code:

Bliver du en bedre OCRacer af at læse denne bogen? Hmm… det er svært at sige, men bogen vil sætte en masse tanker i gang og danne grundlag for reflektion – og det er jo en god start.

Aroo!!

/Claus

Læst 1482 gange